Hvorfor forsvinder kaffeafgiften? Fra luksusafgift i 1930 til afskaffelse i 2027

Kaffeafgiften har overlevet næsten hundrede år og en stor oprydning i afgifterne i 2017, hvor teen slap fri, men kaffen ikke gjorde. Her er baggrunden for, at den forsvinder netop nu: hvad politikerne siger, hvad branchen har argumenteret for, og hvad tallene viser.

En afgift fra 1930

Kaffeafgiften blev indført i 1930 som en luksusafgift. Formålet var at skaffe penge til statskassen – ikke at få danskerne til at drikke mindre kaffe. Afgiften har hverken haft et sundheds- eller et klimaformål, påpeger Brancheforeningen for Kaffe og Te.

I dag er afgiften 7,67 kr. pr. kg brændt kaffe, 6,39 kr. pr. kg rå kaffe og 16,61 kr. pr. kg kaffeekstrakt, som bruges til instantkaffe. Den betales af de virksomheder, der fremstiller eller importerer kaffe, men i praksis ender den i prisen hos forbrugere og arbejdspladser. Danskerne drikker i gennemsnit tre til fire kopper kaffe om dagen, så afgiften har givet staten en stabil indtægt.

2017: Teen slap fri – kaffen blev

Kaffeafgiften var allerede på listen i 2017, da et udvalg under daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) gennemgik de mange små afgifter. De Samvirkende Købmænd foreslog at fjerne den, bl.a. fordi Danmark var det eneste nordiske land med en afgift på kaffe.

Skatteministeriet vurderede, at en afskaffelse ville koste ca. 275 mio. kr. om året, mens virksomhederne ville spare ca. 1 mio. kr. i administration, og ministeriet fandt skattepolitiske grunde til at imødekomme forslaget. Alligevel var det kun teafgiften, der forsvandt. Den gav ca. 10 mio. kr. om året og blev afskaffet 1. januar 2018. Kaffeafgiften var langt dyrere at undvære og fik lov at blive.

Den officielle begrundelse

I august 2025 meldte den daværende regering ud, at kaffeafgiften skulle afskaffes helt. I aftalen om finansloven for 2026 med Det Konservative Folkeparti kom den med under overskriften »Sanering af punktafgifter« – sammen med afgiften på chokolade og sukkervarer. Aftalen giver tre grunde:

• Priserne på kaffe og chokolade er de seneste år steget mere end priserne generelt.
• Virksomheder og myndigheder slipper for administration, fordi afgiften ikke længere skal opgøres, angives og betales.
• Det skal »gøre det billigere at være dansker«.

Skatteministeriet forventer, at en pose kaffe på 500 g bliver ca. 5 kr. billigere, hvis lettelsen sendes videre i priserne. Ministeriet regner med en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 50 mio. kr. og ingen målbar effekt på uligheden eller beskæftigelsen.

Hvorfor netop nu? Kaffeprisen

Timingen hænger tæt sammen med kaffeprisen. Ifølge Danmarks Nationalbank kostede kaffe i august 2025 33 % mere end et år før, først og fremmest fordi tørke og frost i Brasilien – verdens største kaffeproducent – gav mindre høst. Kaffe, kakao og oksekød stod for næsten halvdelen af stigningen i fødevarepriserne.

Regnestykket for staten har næsten ikke ændret sig siden 2017: ca. 275 mio. kr. dengang, ca. 265 mio. kr. nu. Det, der har ændret sig, er det politiske klima. Vores vurdering er, at kombinationen af høje kaffepriser, en lille regning og bred politisk enighed gjorde kaffen til en nem sag – og til et synligt tegn på, at noget blev billigere.

Branchen har presset på i årevis

Brancheforeningen for Kaffe og Te, der har eksisteret siden 1917 og repræsenterer de fleste danske importører og producenter, har sammen med Dansk Erhverv arbejdet for afskaffelsen i flere år. Argumenterne har været:

• Afgiften er forældet og har intet andet formål end at skaffe penge.
• Omkring 350 virksomheder skal føre afgiftsregnskab og angive og betale afgiften.
• Kaffe, der eksporteres, kan få afgiften tilbage, men på små forsendelser kan det sjældent betale sig at søge. Det rammer især små virksomheder.
• I forhold til indkomsten rammer afgiften de 10 % med de laveste indkomster tre gange så hårdt som de 10 % med de højeste, ifølge Dansk Erhverv.

Da regeringen meldte afskaffelsen ud i august 2025, kaldte foreningens formand, Henrik Frellsen, det »en historisk dag for kaffebranchen og for danske forbrugere«.

Et valg forsinkede beslutningen

Afgiften skulle oprindeligt have været væk 1. juli 2026. Men lovforslaget nåede ikke at blive vedtaget, før statsminister Mette Frederiksen den 26. februar 2026 udskrev folketingsvalg til 24. marts. Når der udskrives valg, bortfalder alle lovforslag, der ikke er vedtaget.

Danmarksdemokraterne fremsatte i maj et eget lovforslag om at fjerne afgifterne på kaffe og chokolade fra 1. juli, men i juni blev det stemt ned med 45 stemmer for og 68 imod. Den nye regering fremsatte i stedet afskaffelsen af kaffeafgiften igen som lovforslag L 36 den 7. oktober 2026. Den 12. november blev det vedtaget med 96 stemmer for og ingen imod. Liberal Alliance og Enhedslisten stemte hverken for eller imod.

Hvorfor kaffe – og ikke chokolade?

Det mest interessante er det, der ikke skete. Afgiften på chokolade og sukkervarer var med i samme aftale, men den nye regering tog den ud. Under valgkampen foreslog Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen at beholde chokoladeafgiften og bruge pengene på sundhed. Efter valget har skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) forklaret, at pengene skal bruges til at halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt. Venstres næstformand, Stephanie Lose, kaldte det »tyndt«, at Socialdemokratiet var klar til at løbe fra aftalen.

Tallene forklarer meget. Chokoladeafgiften giver staten ca. 2,3 mia. kr. om året – mere end otte gange så meget som kaffeafgiften – og den har et sundhedsargument, som kaffeafgiften aldrig har haft. Omkring 1.250 virksomheder er registreret for afgiften på chokolade og sukkervarer, og for dem ændrer intet sig. Det gælder også snackautomater: Afgiften på chokolade og slik er fortsat en del af prisen.

Hvad gør andre lande?

Afgifter på kaffe er ikke fælles i EU, så hvert land bestemmer selv. Ifølge Brancheforeningen for Kaffe og Te er Danmark et af de få europæiske lande med en særlig afgift på kaffe. Det store eksempel er Tyskland, hvor afgiften er 2,19 euro pr. kg brændt kaffe og 4,78 euro pr. kg instantkaffe – omregnet ca. 16 og 36 kr. og dermed over dobbelt så meget som den danske. I 2025 gav den tyske afgift på kaffe ca. 1,04 mia. euro til statskassen.

Hvad betyder det for kaffen på arbejdspladsen?

For en arbejdsplads er beløbet lille: 3–7 øre pr. kop, eller omkring 600 kr. om året for et kontor med 20 kaffedrikkere, der bruger kaffebønner. Regn jeres egne tal ud i artiklen Kaffeafgiften forsvinder 1. januar 2027: hvad betyder det for kaffen på arbejdspladsen?

• Om prisen falder med hele afgiften, afhænger af leverandørerne. Spørg jeres leverandør, hvad der sker 1. januar.
• Virksomheder, der selv er registreret for kaffeafgiften og har et lager af afgiftsbelagt kaffe ved årsskiftet, kan søge afgiften godtgjort.
• Udsvingene i selve kaffeprisen betyder langt mere end afgiften. Læs Kaffepriserne er faldet fra rekorden – hvornår kan det mærkes i kaffeautomaten?